Radikale Venstre (B) er et socialliberalisme parti i Folketinget. Partiet ledes af Martin Lidegaard og blev stiftet i 1905. Socialliberalt parti der typisk befinder sig på vippen ved regeringsdannelse. Kendes for åben flygtningepolitik, stærk EU-profil og progressive værdier.
Om partiet
Radikale Venstre er stiftet i 1905 som udbryder fra Venstre og er et af Danmarks ældste partier med en unik dobbeltprofil: centrum på fordelingspolitikken og klart til venstre på værdipolitikken. Partiet har historisk fungeret som "tungen på vægtskålen," men tabte denne rolle til Moderaterne i 2022. Under Martin Lidegaards ledelse søger partiet at genpositionere sig som klimaets og ungdommens parti.
Historiske milepæle
1905Stiftet i Odense af 538 delegerede som frafald fra Venstre om forsvarspolitikken.
1953Grundloven af 1953 er stærkt præget af De Radikales forfatningsidéer om folkestyre.
2011Gik i regering med S og SF – dagpengereformen var et kontroversielt fingeraftryk.
2022Svær tilbagegang til 7 mandater efter Moderaternes fremmarch som midtens stemme.
20265,8 % og 10 mandater – en delvis genopretning som del af den røde blok.
Typisk vælgerprofil
Kvinder, yngre vælgere og veluddannede akademikere med liberale og klimabevidste holdninger. Stærkest i byerne og blandt folk med lange uddannelser.
Valghistorie
201916 mandater
20227 mandater
202610 mandater
Centrale mærkesager
Kernemærkesag
Klima og grøn omstilling
Partiets absolutte topprioritet. Ambitiøse CO2-mål, den mest vidtgående CO2-afgift på landbruget og bæredygtigt forbrug.
Kernemærkesag
Liberal flygtningepolitik
Modstander af stram asylpolitik og et af de mest markante pro-integration og menneskeret-orienterede partier. Human behandling frem for afvisning.
Høj prioritet
EU og Europa
Et af de mest EU-positive partier i Folketinget. Stærkere EU på sikkerhed, klima og handel er en radikal mærkesag.
Vigtig mærkesag
Uddannelse
"Alle har ret og pligt til uddannelse." Fra partiets etablering og fortsat centralt: uddannelse som forudsætning for demokratisk deltagelse.
Vigtig mærkesag
Demokrati og folkestyre
Retten til folkeafstemninger, åbenhed og mindretallenes beskyttelse. Den historiske forbundethed med Grundloven giver dette en særlig resonans.
Positioner på politiske emner
Kritisk over for dansk asylpolitik og vil behandle flygtninge individuelt og i overensstemmelse med folkeretten.
Meget ambitiøs klimaprofil. Vil gå hurtigere end regeringen og lede EU-samarbejdet om grønnere standarder.
Vil lave en grøn skatteomstilling og opretholde en effektiv, men ikke nødvendigvis større, stat.
Vil prioritere psykiatri, tidlig indsats og ligestilling inden for velfærdssystemet.
Stærkt pro-EU og vil gå videre mod dybere integration, herunder fælles asyl- og klimapolitik.
Vil basere retspolitikken på evidens og forebyggelse frem for reaktive strafskærpelser.
Vil have et alment boligbyggeri der matcher behovet og sikrer, at lavindkomstgrupper kan blive boende i byerne.
Uddannelse er en historisk kernesag. Vil investere i folkeskolen, forskning og livslang læring.
Vil investere i psykiatrien og sikre lige adgang til behandling uanset bopæl og økonomi.
Pro-Ukraine og pro-NATO, men vil have diplomatiske initiativer parallelt med oprustningen.
Pro-erhvervsliv med fokus på innovation og videnøkonomi. Vil investere i forskning og grøn vækst.
Støtter flexicurity-modellen og vil investere mere i opkvalificering og tidlig indsats for ledige.
Vil prioritere værdighed, forebyggelse og psykisk trivsel for ældre.
Pro-digitalisering og vil bruge EU-samarbejdet til fælles AI-regulering og grøn digitalisering.
Centrale politikere
Udfordringer og kritik
Moderaterne overtog i 2022 midterpladsen og anti-blok-retorikken, som Radikale Venstre tidligere havde monopol på. Det kostede 9 mandater.
Interne stridigheder om lederskabet (Østergaard, Sofie Carsten Nielsen, eksklusionen af Christian Friis Bach) har svækket partiets troværdighed og stabilitet.
Kilder
radikale.dklex.dk – "Radikale Venstre"faktalink.dk – "Radikale Venstre"da.wikipedia.org