Sundhed

Den gennemsnitlige ventetid til somatisk behandling faldt til 40 dage i 2. kvartal 2024 – det laveste niveau i tre år – efter målrettet indsats under Akutplanen.

Over 99 % af alle kræftpatienter blev behandlet inden for maksimale ventetider i 2024 – opnået via målrettet ressourceprioritering under Kræftplan V.

Danmark bruger ca. 10 % af BNP på sundhed – på niveau med OECD-gennemsnittet. Ressourcerne er skævt fordelt geografisk, og ulighed i sundhed følger socioøkonomisk baggrund.

Manglen på sygeplejersker og sosu-personale er et strukturelt problem. Stigende antal ældre og høj deltidsandel forventes at forstærke udfordringen frem mod 2030.

Socialdemokratiet

Vil styrke sundhedsvæsenet med kortere ventelister, bedre psykiatri og den igangværende sundhedsstrukturreform.

Venstre

Vil investere i psykiatri og kortere ventetider. Troels Lund Poulsen har fremhævet sundhed som topprioritet.

Danmarksdemokraterne

Vil have stærkere indsats på psykiatri og ældrepleje og kortere ventelister.

SF – Socialistisk Folkeparti

Vil stoppe opbygningen af et tvedelt sundhedsvæsen. Vil have mere personale og faste hjemmehjælpsteams til ældre.

Liberal Alliance

Vil bryde det offentlige monopol med mere konkurrence og private aktører, der kan nedbringe ventelisterne.

Moderaterne

Vil reformere sundhedsvæsenet og bruge privathospitaler til at nedbringe ventelisterne hurtigere.

Det Konservative Folkeparti

Vil åbne for mere privat sundhed og konkurrence som supplement til det offentlige.

Enhedslisten

Vil investere massivt i det offentlige sundhedsvæsen og modvirke privatiseringer der skaber ulighed.

Radikale Venstre

Vil investere i psykiatrien og sikre lige adgang til behandling uanset bopæl og økonomi.

Dansk Folkeparti

Vil prioritere psykiatri og ældrepleje og sætte ind mod lange ventelister.

Alternativet

Vil fremme forebyggelse og mentalt helbred og arbejde ud fra et mere holistisk syn på sundhed.

Borgernes Parti

Vil åbne for mere privat konkurrence i sundhedssektoren for at give borgerne større valgfrihed.