Beslutningsforslag
Et forslag, der opfordrer regeringen til at handle på et bestemt område – uden at det er et konkret lovforslag. Kan fremsættes af ministre eller folketingsmedlemmer.
ORDFORKLARING
Politiske begreber
Her kan du slå op, hvad Folketing, mandater, storkredse og andre politiske ord betyder. Kort og klart – uden unødigt fagsprog.
Blokpolitik
Opdeling af Folketingets partier i en rød blok (venstreorienterede partier) og en blå blok (højreorienterede partier). Nogle partier – fx Moderaterne – opfattes som centrumpartier og passer ikke entydigt i en blok.
Blå blok
Betegnelse for de højreorienterede partier, der typisk støtter en borgerlig statsminister. Omfatter normalt Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Dronningerunde
Forhandlingsrunden efter et folketingsvalg, hvor partilederen for hvert parti mødes med regenten (dronningen/kongen) og angiver, hvem de peger på som statsminister. Danner grundlag for regeringsdannelsen.
Finanslov
Statens budget for det kommende år. Vedtages af Folketinget og afgør, hvordan skatteindtægterne fordeles på sundhed, uddannelse, forsvar osv.
Folketing
Danmarks parlament. Folketinget består af 179 medlemmer (MF-ere), hvoraf 175 vælges i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Folketinget vedtager love, kontrollerer regeringen og godkender statsbudgettet.
Forligskreds
En gruppe partier, der har indgået en politisk aftale (forlig) om et bestemt emne. Forligskredsen forpligter partierne til at støtte aftalen og hindrer dem i at ændre lovgivningen uden de andre parters samtykke.
Grundlov
Danmarks forfatning fra 1849, senest ændret i 1953. Fastlægger demokratiet, magtens tredeling og borgernes rettigheder. Kan kun ændres ved folkeafstemning.
Kredsmandat
Et mandat, der tildeles direkte i en opstillingskreds baseret på flest personlige stemmer. Der er 135 kredsmandater i alt. Derudover er der 40 tillægsmandater, som fordeles for at sikre proportionalitet.
Lovforslag
Forslag til en ny lov eller en lovændring. Behandles tre gange i Folketinget (1., 2. og 3. behandling) med udvalgsarbejde imellem.
Mandater
Pladser i Folketinget. Hvert parti tildeles mandater ud fra det antal stemmer, de får ved et folketingsvalg. Der er 179 mandater i alt, og et flertal kræver mindst 90 mandater.
Mindretalsregering
En regering, der ikke har flertal i Folketinget alene. Det er normen i dansk politik – regeringen skal forhandle med andre partier for at vedtage lovforslag. Kun sjældent har en regering haft flertallet selv.
Parlamentarisme
Det demokratiske princip om, at en regering skal have Folketingets tillid. Regeringen kan ikke bestå, hvis et flertal i Folketinget stemmer imod den (mistillidsvotum). Indført i Danmark i 1901.
Rød blok
Betegnelse for de venstreorienterede partier, der typisk støtter en socialdemokratisk statsminister. Omfatter normalt Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Spærregrænse
Et parti skal opnå mindst 2 % af stemmerne ved et folketingsvalg for at komme i Folketinget. Partier under spærregrænsen kan kun få mandater, hvis de vinder et kredsmandat direkte.
Statsminister
Regeringschefen. Udpeges efter en dronningerunde og leder regeringens arbejde. Kan udskrive valg og afskedige ministre.
Storkreds
En af Danmarks 10 valgkredse, der bruges til fordeling af mandater. Storkredsene er: København, Københavns Omegn, Nordsjælland, Sjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland og Bornholm.
SVM-regeringen
Betegnelse for den brede regering bestående af Socialdemokratiet (S), Venstre (V) og Moderaterne (M), der blev dannet i december 2022 efter folketingsvalget i november 2022.
Tillægsmandat
40 mandater, der fordeles efter valget for at rette op på skævheder fra kredsfordelingen. Sikrer, at partiernes mandattal passer med deres stemmeandel.
Udvalg
Folketingets udvalg behandler lovforslag inden for bestemte politikområder (fx Finansudvalget, Sundhedsudvalget). Udvalgsmedlemmer stiller spørgsmål til ministre, holder høringer og afgiver betænkninger.