Valgkamp 2026— Folketing-valget afholdes 24. marts 2026. Mandattal og regeringsoplysninger afspejler den aktuelle sammensætning og opdateres efter valget.
POLITISK EMNE

Klima & Miljø

Danmark har sat ambitiøse klimamål om 70 % CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Vejen dertil er omdiskuteret.

NØGLETAL

−53 %
CO₂-reduktion ift. 1990 (2023)
88 %
VE-andel af elforbrug (2023)
−70 % ift. 1990
Klimamål 2030

Se statistik i graferne nedenfor ↓

VIDENSKABELIGT GRUNDLAG

Den globale gennemsnitstemperatur er steget med 1,1°C siden industrialiseringen. Fortsat udledning vil med stor sandsynlighed overskride 1,5°C-grænsen inden 2035.

Vedvarende energi dækkede ca. 88% af Danmarks elforbrug i 2023, primært via vindkraft.

ETABLERET KONSENSUSEnergistyrelsen 2024

Danmarks CO₂-udledning er faldet med ca. 53% fra 1990 til 2023 – men landbrug og transport halter bagud.

Landbruget udgør ca. 22% af de samlede danske drivhusgasudledninger, men effekten af CO₂-afgift på landbruget er usikker.

STATISTIK OG DATA

Danmarks samlede CO₂-udledning (mio. ton CO₂-ækvivalenter)
02040608069 mio. ton68 mio. ton58 mio. ton47 mio. ton38 mio. ton33 mio. ton199020002010201520202023
KONTEKSTGrafen viser, at Danmark allerede har reduceret sine samlede drivhusgasudledninger med over 50% siden 1990 – et resultat af overgang til vedvarende energi, effektiviseringer og delvis deindustrialisering. Det vigtige forbehold er, at el-sektoren er langt foran, mens landbrug og transport halter bagud. Klimamålet for 2030 er en 70%-reduktion ift. 1990, svarende til ca. 21 mio. ton – en stor udfordring givet de resterende sektorer.
Vedvarende energis andel af dansk elforbrug (%)
02040608010053 %68 %80 %85 %88 %20152018202020222023
KONTEKSTDanmark er verdensleder i vindenergi og har på få årtier transformeret sit elsystem. 88% VE-andel dækker dog kun elforbruget – transport, varme og industri er separat og er langt fra fuldt elektrificeret. Det samlede energiforbrug inkl. fossile brændsler til fly, skibe og industri er fortsat en udfordring. Andelen varierer også betydeligt afhængigt af vindforhold i det konkrete år.

PARTIERNES POSITIONER

Vigtighed viser hvor central dette emne er for det pågældende partis politik.

Relevant

Støtter klimamålene med fokus på grøn industri og CCS-teknologi.

Sekundært

Ønsker markedsbaserede løsninger frem for afgifter og regulering.

Perifert

Skeptisk over for hurtige omstillinger der skader erhvervsliv og landbrug.

Kerneemne

Ønsker hurtigere og mere ambitiøs grøn omstilling med høj CO₂-afgift.

Sekundært

Prioriterer teknologiske løsninger frem for afgifter og forbud.

Relevant

Støtter klimalov og grøn omstilling, men med pragmatisk tilgang.

Sekundært

Ønsker grøn omstilling, men med hensyn til erhvervsliv og konkurrenceevne.

Kerneemne

Går ind for radikal grøn omstilling, stop for fossil udvinding og systemskifte.

Vigtigt

Stærk klimaambition med høj CO₂-afgift og international klimaledelse.

Perifert

Ønsker pragmatisk klimapolitik uden store forbrugerbyrder.

Kerneemne

Grøn omstilling som kerneværdi med fokus på bæredygtighed og naturhensyn.

Perifert

Kritisk over for klimaagendaen og ønsker national energiuafhængighed.

KILDELISTE

[K1]IPCC Sixth Assessment Report 2023 — Den globale gennemsnitstemperatur er steget med 1,1°C siden industrialiseringen.…
[K2]Energistyrelsen 2024 — Vedvarende energi dækkede ca. 88% af Danmarks elforbrug i 2023, primært via vind…
[K3]Danmarks Statistik / DCE 2024 — Danmarks CO₂-udledning er faldet med ca. 53% fra 1990 til 2023 – men landbrug og…
[K4]Det Miljøøkonomiske Råd 2023 — Landbruget udgør ca. 22% af de samlede danske drivhusgasudledninger, men effekte…
[S1]Danmarks Statistik / DCE 2024 — CO₂-reduktion ift. 1990 (2023): −53 %
[S2]Energistyrelsen 2024 — VE-andel af elforbrug (2023): 88 %
[S3]Klimalov 2020 — Klimamål 2030: −70 % ift. 1990
[P]DanPol redaktion — Partistillinger baseret på officielle partiprogrammer og offentlige udtalelser.
Sammenlign partier på dette emne Alle emner
Indvandring & IntegrationRetspolitik