Retspolitik

Det samlede antal straffelovsovertrædelser med afgørelse faldt 8,8 % fra 2023 til 2024 – fra 50.008 til 45.615 sager.

88 % af danskerne føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag (2024). I særligt udsatte boligområder er tallet kun 70 %.

Registrerede butikstyverier steg 131 % fra 2019 til 2024 ifølge Crimestat-data fra detailbranchen.

Effekten af længere straffe på kriminalitetsforebyggelse er begrænset ifølge kriminologisk forskning; sociale og forebyggende indsatser har stærkere evidens.

Socialdemokratiet

Vil styrke politiet og sikre effektiv retshåndhævelse kombineret med sociale forebyggelsesindsatser.

Venstre

Vil hæve straffene og sætte politiet bedre i stand til at efterforske og retsforfølge.

Danmarksdemokraterne

Vil have en hårdere linje mod kriminalitet, herunder lavere kriminel lavalder.

SF – Socialistisk Folkeparti

Vil prioritere forebyggelse og social indsats over straf. Resocialisering frem for lange fængselsstraffe.

Liberal Alliance

Stærkt optaget af lov og orden. Vil have hurtigere retsforfølgning og hårdere straffe for vold og bandekriminalitet.

Moderaterne

Mener retspolitikken skal være effektiv og evidensbaseret, ikke symbolpolitik.

Det Konservative Folkeparti

Vil hæve straffene markant og give politiet bedre ressourcer og beføjelser.

Enhedslisten

Vil erstatte fængsling med sociale løsninger og afkriminalisere besiddelse af stoffer til eget brug.

Radikale Venstre

Vil basere retspolitikken på evidens og forebyggelse frem for reaktive strafskærpelser.

Dansk Folkeparti

Vil markant op med straffene, særlig for bande- og voldskriminalitet, og sætte flere betjente på gaden.

Alternativet

Mener kriminalitet bedst bekæmpes med social forebyggelse, ikke hårdere straffe.

Borgernes Parti

Vil styrke borgernes retsbeskyttelse og hæve straffene for personfarlig kriminalitet.