EU & Udenrigspolitik

Danmark ophævede sit forsvarforbehold i 2022 via folkeafstemning og deltager nu fuldt ud i EU's forsvarssamarbejde.

Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har ændret den europæiske sikkerhedsarkitektur fundamentalt og øget NATO-landenes forsvarsbudgetter.

Danmark er nettobidragsyder til EU med et nettobidrag på ca. 18-20 mia. kr. årligt.

Socialdemokratiet

Klart pro-EU og pro-NATO. Støtter udvidelse af unionen og stærkere fælles forsvar, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine.

Venstre

Pro-EU med vægt på det indre marked og frihandel. Støtter NATO som hjørnestenen i dansk sikkerhed.

Danmarksdemokraterne

EU-skeptisk og vil genforhandle dansk suverænitet. Vil begrænse EU-regulering der overrider dansk lovgivning.

SF – Socialistisk Folkeparti

Positiv over for EU-samarbejdet, men vil have et mere socialt og grønt EU. Kritisk over for NATO som dominerende sikkerhedsgarant.

Liberal Alliance

Pro-EU, men vil afbureaukratisere og styrke frihandel frem for regulering.

Moderaterne

Stærkt pro-EU og vil udvide det europæiske samarbejde på forsvar og klima.

Det Konservative Folkeparti

Klart pro-NATO og vil investere massivt i forsvar. Kritisk over for overstatslig EU-regulering der undergraver erhvervslivet.

Enhedslisten

Kritisk over for EU fra venstre. Vil demokratisere unionen og afvise militarisering.

Radikale Venstre

Stærkt pro-EU og vil gå videre mod dybere integration, herunder fælles asyl- og klimapolitik.

Dansk Folkeparti

EU-skeptisk og vil holde Danmark ude af yderligere integration. Vil have dansk veto på centrale EU-beslutninger.

Alternativet

Pro-EU og vil arbejde for et grønnere og mere demokratisk EU med fokus på bæredygtighed.

Borgernes Parti

Stærkt imod EU-integration, WHO og andre internationale styreorganer der begrænser dansk selvbestemmelse.