ValgresultatFolketing-valget den 24. marts 2026 er afholdt. Rød blok vandt med 84 mandater. Se resultater og historik.
POLITISK EMNE

Uddannelse

I marts 2024 indgik et bredt flertal aftalen "Folkeskolens kvalitetsprogram" med 740 mio. kr. årligt og 10 konkrete initiativer. PISA-scoren faldt i 2022, men Danmark bruger 6,4 % af BNP på uddannelse – over OECD-gennemsnittet.

OPSUMMERING

I marts 2024 indgik et bredt flertal aftalen "Folkeskolens kvalitetsprogram" med 740 mio. kr. årligt og 10 konkrete initiativer. PISA-scoren faldt i 2022, men Danmark bruger 6,4 % af BNP på uddannelse – over OECD-gennemsnittet. Folkeskolens kvalitetsprogram – årlig bevilling: 740 mio. kr./år (Undervisningsministeriet 2024). Andel med videregående uddannelse (30-34 år): 52 % (Danmarks Statistik 2022).

NØGLETAL

740 mio. kr./år
Folkeskolens kvalitetsprogram – årlig bevilling
52 %
Andel med videregående uddannelse (30-34 år)
6,4 %
Offentlige uddannelsesudgifter (% af BNP)

Se statistik i graferne nedenfor ↓

VIDENSKABELIGT GRUNDLAG

I marts 2024 indgik et bredt politisk flertal aftalen "Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse", der tilfører 740 mio. kr. årligt til folkeskolen. 10 initiativer sætter fokus på metodefrihed, juniormesterlære fra 8.-9. klasse og 540 mio. kr. til fysiske bøger.

Danske 15-årige scorer 489 point i PISA-læsning 2022 – under OECD-gennemsnittet på 476 point, og markant lavere end det danske toppunkt på 501 i 2018. Faldet skyldes delvis COVID-19-forstyrrelser.

ETABLERET KONSENSUSOECD PISA 2022

52 % af 30-34-årige danskere har en videregående uddannelse – over EU's 45 %-mål.

ETABLERET KONSENSUSDanmarks Statistik 2022

Socioøkonomisk baggrund har fortsat stor indflydelse på uddannelsesvalg og -gennemførelse i Danmark. Fravær af hvid studentereksamen går i arv på tværs af generationer.

ETABLERET KONSENSUSVIVE 2023

STATISTIK OG DATA

PISA-score – læsning, Danmark (2006–2022)
0100200300400500496 point495 point496 point500 point501 point489 point200620092012201520182022
KONTEKSTPISA måler 15-årige elevers kompetencer i læsning, matematik og naturvidenskab hvert tredje år. Danmark lå historisk over OECD-gennemsnittet (476 i 2022), men faldt til 489 i den seneste måling – det laveste siden 2006. Faldet fra 501 (2018) til 489 (2022) skyldes delvis COVID-19-forstyrrelser i skoleforløbet, men forskning peger også på en langsigtet nedgang i grundlæggende læsekompetencer. PISA måler kun én type kompetence og er ikke et udtømmende mål for uddannelseskvalitet. Det er på baggrund af dette resultat, at "Folkeskolens kvalitetsprogram" bl.a. investerer 540 mio. kr. i fysiske bøger.
Offentlige uddannelsesudgifter (% af BNP) – internationale sammenligninger 2021
Danmark6.4 %Sverige6.5 %Norge5.7 %Finland5.6 %OECD gns.5 %Tyskland4.7 %
KONTEKSTDanmark investerer 6,4 % af BNP i uddannelse – over OECD-gennemsnittet på 5,0 %. Et højt uddannelsesforbrug er ikke alene et mål for kvalitet, men afspejler det universelle og gratis uddannelsessystem fra vuggestue til universitet, herunder fri SU til alle studerende. Alligevel viser PISA-tallene, at høje ressourcer ikke automatisk giver høje resultater – Sverige bruger lidt mere og scorer lavere.

PARTIERNES POSITIONER

Vigtighed viser hvor central dette emne er for det pågældende partis politik.

Relevant

Klasseloft på 14 elever i folkeskolens yngste klasser er flagskibssagen i valgkampen 2026. Vil investere i styrket faglighed og inklusion.

Relevant

Vil have mere faglighed og færre eksperimenter i folkeskolen. Bedre rammevilkår for erhvervsuddannelserne og friskolerne.

Sekundært

Vil have dansk dannelse og fælles nationale værdier i centrum frem for progressive uddannelseseksperimenter.

Vigtigt

En stærkere folkeskole er topprioritet. Vil have færre elever i klasserne og mere tid til det enkelte barn.

Relevant

Vil åbne for mere konkurrence i uddannelsessektoren med frit valg og markedsbaserede løsninger.

Relevant

Vil have bedre resultater, ikke nødvendigvis større bevillinger. Mener kvalitet og effektivitet kan forbedres inden for de nuværende rammer.

Relevant

Vil have høj faglighed i folkeskolen og friheden til at vælge privatskole eller friskole.

Relevant

Vil sikre gratis og universel adgang til alle uddannelser og genoprette SU-niveauet.

Vigtigt

Uddannelse er en historisk kernesag. Vil investere i folkeskolen, forskning og livslang læring.

Sekundært

Vil have dansk dannelse og kernefaglighed i centrum af folkeskolen.

Relevant

Vil gøre uddannelserne mere kreative og bæredygtighedsorienterede. Skeptisk over for den nuværende testkultur.

Sekundært

Vil have kernefaglighed og mindre statslig styring af, hvad skolerne lærer.

KILDELISTE

[K1]Undervisningsministeriet: Folkeskolens kvalitetsprogram, marts 2024: I marts 2024 indgik et bredt politisk flertal aftalen "Folkeskolens kvalitetspro…
[K2]OECD PISA 2022: Danske 15-årige scorer 489 point i PISA-læsning 2022 – under OECD-gennemsnittet …
[K3]Danmarks Statistik 2022: 52 % af 30-34-årige danskere har en videregående uddannelse – over EU's 45 %-mål…
[K4]VIVE 2023: Socioøkonomisk baggrund har fortsat stor indflydelse på uddannelsesvalg og -genn…
[S1]Undervisningsministeriet 2024: Folkeskolens kvalitetsprogram – årlig bevilling: 740 mio. kr./år
[S2]Danmarks Statistik 2022: Andel med videregående uddannelse (30-34 år): 52 %
[S3]OECD 2021: Offentlige uddannelsesudgifter (% af BNP): 6,4 %
[P]DanPol: Partistillinger baseret på officielle partiprogrammer og offentlige udtalelser.
Sammenlign partier på dette emne Alle emner
SundhedVelfærd og det offentlige