Valgkamp 2026— Folketing-valget afholdes 24. marts 2026. Mandattal og regeringsoplysninger afspejler den aktuelle sammensætning og opdateres efter valget.
POLITISK EMNE

Uddannelse

Folkeskolen, ungdomsuddannelserne og universiteterne er centrale institutioner. Debat om ressourcer, reformer og kvalitet pågår konstant.

NØGLETAL

52 %
Andel med videregående uddannelse (30-34 år)
6,4 %
Udgifter til uddannelse per BNP

Se statistik i graferne nedenfor ↓

VIDENSKABELIGT GRUNDLAG

52% af 30-34-årige danskere har en videregående uddannelse – over EU-målet på 45%.

ETABLERET KONSENSUSDanmarks Statistik 2022

PISA-undersøgelserne viser, at danske elevers læse- og matematikkundskaber er under OECD-gennemsnittet og er faldet siden 2006.

ETABLERET KONSENSUSOECD PISA 2022

Socioøkonomisk baggrund har stor indflydelse på uddannelsesvalg og -gennemførelse i Danmark, men er reduceret over tid.

ETABLERET KONSENSUSVIVE 2023

STATISTIK OG DATA

PISA-score – læsning, Danmark vs. OECD-gennemsnit
0100200300400500496 point495 point496 point500 point501 point489 point200620092012201520182022
KONTEKSTPISA-testen måler 15-årige elevers færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab. Danmark lå historisk over OECD-gennemsnittet, men scoren i 2022 faldt markant – et fald der skyldes COVID-19-forstyrrelser i skolegang kombineret med en bredere langsigtet nedgang. OECD-gennemsnittet for læsning var 476 i 2022. Det er vigtigt ikke at overdrive konklusioner fra ét målepunkt, da PISA kun måler én type kompetence.
Offentlige uddannelsesudgifter (% af BNP) – internationale sammenligninger 2021
024686.4 %Danmark6.5 %Sverige5.7 %Norge5.6 %Finland5 %OECD gns.4.7 %Tyskland
KONTEKSTDanmark investerer relativt meget i uddannelse som andel af BNP sammenlignet med andre OECD-lande. Et højt uddannelsesforbrug er ikke alene et mål for kvalitet – det afspejler også det universelle og gratis uddannelsessystem fra børnehave til universitet. Til sammenligning bruger USA mere på uddannelse totalt set, men med langt større privat andel.

PARTIERNES POSITIONER

Vigtighed viser hvor central dette emne er for det pågældende partis politik.

Relevant

Klasseloft på 14 elever i folkeskolens yngste klasser er flagskibsmærkesag i 2026. Styrket faglighed og inklusion.

Relevant

Ønsker styrket faglighed i folkeskolen og bedre rammevilkår for erhvervsuddannelser og friskoler.

Sekundært

Prioriterer dansk dannelse og fælles nationale værdier i folkeskolen frem for progressive eksperimenter.

Vigtigt

Vil have minimumsnormeringer, færre elever per klasse og mere tid til det enkelte barn. Stærk folkeskole er topprioritet.

Relevant

Ønsker mere konkurrence og frie valg i uddannelsessektoren. Støtter friskoler og markedsbaserede løsninger.

Relevant

Pragmatisk tilgang med fokus på kvalitet og resultater i uddannelsessystemet på tværs af sektorer.

Relevant

Støtter høj faglighed i folkeskolen og frihed til at vælge uddannelsesinstitution. Pro-friskoler.

Relevant

Ønsker gratis og universel adgang til alle uddannelser. Vil styrke folkeskolen og afskaffe SU-nedskæringer.

Vigtigt

Uddannelse er historisk topmærkesag. Ønsker investering i folkeskolen, forskning og livslang læring.

Sekundært

Prioriterer dansk dannelse, nationale værdier og kernefaglighed i uddannelsessystemet.

Relevant

Ønsker mere kreativitet og bæredygtighed i uddannelserne. Kritisk over for nyliberal testkultur.

Sekundært

Ønsker fokus på kernefaglighed, frihed i uddannelsesvalg og færre statslige krav til indholdet.

KILDELISTE

[K1]Danmarks Statistik 2022 — 52% af 30-34-årige danskere har en videregående uddannelse – over EU-målet på 45…
[K2]OECD PISA 2022 — PISA-undersøgelserne viser, at danske elevers læse- og matematikkundskaber er un…
[K3]VIVE 2023 — Socioøkonomisk baggrund har stor indflydelse på uddannelsesvalg og -gennemførels…
[S1]Danmarks Statistik 2022 — Andel med videregående uddannelse (30-34 år): 52 %
[S2]OECD 2021 — Udgifter til uddannelse per BNP: 6,4 %
[P]DanPol redaktion — Partistillinger baseret på officielle partiprogrammer og offentlige udtalelser.
Sammenlign partier på dette emne Alle emner
SundhedVelfærd og det offentlige