Forsvar og NATO

Danmark bruger 2,4% af BNP på forsvar i 2024 og opfylder dermed NATO's 2%-mål for første gang.

Det samlede forsvarsbudget er steget fra ca. 24 mia. kr. (2019) til 56 mia. kr. (2024) – en fordobling på fem år.

94% af danskerne støtter NATO-medlemskabet – en af de højeste tilslutningsprocenter i alliancen.

Socialdemokratiet

Under Mette Frederiksen: fra traditionel forsvarsnedrustning til aktiv støtte til 3,5% BNP og fuld opbakning til Ukraine.

Venstre

Topprioritet. Troels Lund Poulsen er selv forsvarsminister. Støtter 3,5% af BNP inden 2033 og fuld NATO-forpligtelse.

Danmarksdemokraterne

Klart pro-NATO og stærkt pro-Ukraine. Inger Støjberg er en af Folketing-politikerne med den mest markante NATO-profil.

SF – Socialistisk Folkeparti

Bakker op om støtten til Ukraine, men er skeptisk over for hastig militær oprustning og vil opprioritere diplomatiske løsninger parallelt.

Liberal Alliance

Stærk forsvarsstemme. Alex Vanopslagh har profileret sig på NATO-engagement og markant oprustning.

Moderaterne

Stærk forsvarsprofil. Lars Løkke Rasmussen støtter oprustning og NATO fuldt ud.

Det Konservative Folkeparti

Forsvar og NATO er absolut topprioritet. Vil nå 3,5% BNP til forsvar hurtigst muligt og sende mere støtte til Ukraine.

Enhedslisten

Kritisk over for militær oprustning. Ønsker diplomatiske løsninger og er skeptisk over for øgede NATO-forpligtelser.

Radikale Venstre

Pro-Ukraine og pro-NATO, men vil have diplomatiske initiativer parallelt med oprustningen.

Dansk Folkeparti

Pro-NATO og vil have et stærkt nationalt forsvar med fokus på dansk suverænitet og grænseovervågning.

Alternativet

Skeptisk over for militær oprustning. Prioriterer diplomati, fredsforhandlinger og FN-baserede løsninger.

Borgernes Parti

Vil have et stærkt nationalt forsvar, men er skeptisk over for forpligtelser der giver internationale organisationer kontrol over dansk udenrigspolitik.