Dansk Folkeparti (O) er et nationalpopulisme parti i Folketinget. Partiet ledes af Morten Messerschmidt og blev stiftet i 1995. Grundlagt i 1995, i sin storhedstid landets næststørste parti. Er siden 2019 skrumpet kraftigt og kæmper nu for politisk overlevelse.
Om partiet
Dansk Folkeparti er stiftet i 1995 af udbrydere fra Fremskridtspartiet og har siden transformeret dansk politik fundamentalt ved at gøre indvandringsspørgsmålet til den dominerende politiske dimension. Partiets toppunkt var 21,1 % i 2015. Efter de historiske tilbageslag i 2019 og 2022 kom partiet stærkt tilbage ved valget den 24. marts 2026 med 9,1 % og 16 mandater.
Historiske milepæle
1995Stiftet af Pia Kjærsgaard og tre andre som udbrydere fra Fremskridtspartiet.
2001Støtteparti for VK-regeringerne: primus motor bag historiske stramninger i udlændingepolitikken.
2015Historisk toppunkt: 21,1 % og 37 mandater – Danmarks næststørste parti.
2022Historisk lavpunkt: 2,6 % og 5 mandater. Morten Messerschmidt overtog lederskabet.
20269,1 % og 16 mandater – markant comeback under Morten Messerschmidt.
Typisk vælgerprofil
Ældre vælgere, ufaglærte og lavere middelklasse i provinsbyerne. "Det gule Danmark" – kommuner langt fra de store byer med stærk national-kulturel identitet.
Valghistorie
201916 mandater
20225 mandater
202616 mandater
Centrale mærkesager
Kernemærkesag
Stram udlændingepolitik
Partiets absolutte kerneidentitet. Nej til ikke-vestlig indvandring, asylansøgere behandles i tredjelande og kraftig begrænsning af statsborgerskaber. DF har sat uigenkaldeligt fingeraftryk på dansk lovgivning.
Kernemærkesag
Velfærd for danskerne
DF adskiller sig fra højreblokken ved stærk velfærdsstøtte – men reserveret til danskerne. Forbedrede plejehjem, bekæmpelse af diskrimination af ældre og ærlig pension.
Høj prioritet
EU-skepsis
Målet er på sigt dansk exit fra EU. DF sidder i EP-gruppen Patrioter for Europa med Ungarns Fidesz og Østrig. "Mindre EU, mere Danmark."
Vigtig mærkesag
Retspolitik
Hårdere straffe, styrket politi og udvisning af kriminelle udlændinge er klassiske DF-mærkesager.
Vigtig mærkesag
Dyrevelfærd
DF er usædvanligt i højreblokken ved at have dyrevelfærd som fremtrædende mærkesag: bedre kår for produktionsdyr og stop for dårlige dyretransporter.
Positioner på politiske emner
Vil standse al ikke-vestlig indvandring og tilbagesende dem, der ikke er integreret.
Vil bevare dansk landbrug og ikke pålægge klimaafgifter der svækker konkurrenceevnen.
Støtter velfærdsstaten, men er skeptisk over for skattelettelser der primært gavner højtlønnede.
Ældrepleje er en kernesag. Vil have markant flere hænder og bedre normeringer.
EU-skeptisk og vil holde Danmark ude af yderligere integration. Vil have dansk veto på centrale EU-beslutninger.
Vil markant op med straffene, særlig for bande- og voldskriminalitet, og sætte flere betjente på gaden.
Vil bekæmpe parallelsamfund og sikre at dansk boligpolitik varetager danske borgeres interesser.
Vil have dansk dannelse og kernefaglighed i centrum af folkeskolen.
Vil prioritere psykiatri og ældrepleje og sætte ind mod lange ventelister.
Pro-NATO og vil have et stærkt nationalt forsvar med fokus på dansk suverænitet og grænseovervågning.
Vil beskytte dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser mod unfair konkurrence og EU-regulering.
Vil beskytte dansk arbejdskraft mod social dumping og begrænse konkurrencen fra lavtlønslande.
Kernesag. Vil have markant bedre normeringer, mere personale og et ældreskattestop.
Bekymret for techgiganternes magt og vil sikre national kontrol over digitale platforme.
Centrale politikere
Udfordringer og kritik
Både udlændingepolitikken og velfærdsprofilen er i vid udstrækning overtaget af andre partier – Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet og til dels De Konservative – hvilket gør det svært at finde et unikt politisk rum.
Skandalesager om EU-midler og interne uenigheder svækkede partiets troværdighed markant i perioden 2017–2022.
Kilder
danskfolkeparti.dkdanmarkshistorien.lex.dkfaktalink.dk – "Dansk Folkeparti"da.wikipedia.org