Dansk Folkeparti er stiftet i 1995 af udbrydere fra Fremskridtspartiet og har siden transformeret dansk politik fundamentalt ved at gøre indvandringsspørgsmålet til den dominerende politiske dimension. Partiets toppunkt var 21,1 % i 2015 – det næststørste parti i Folketinget. En historisk nedtur i 2019 og 2022 har efterladt partiet i en vanskelig genopbygningsfase.
Ældre vælgere, ufaglærte og lavere middelklasse i provinsbyerne. "Det gule Danmark" – kommuner langt fra de store byer med stærk national-kulturel identitet.
Centrale mærkesager
Stram udlændingepolitik
Partiets absolutte kerneidentitet. Nej til ikke-vestlig indvandring, asylansøgere behandles i tredjelande og kraftig begrænsning af statsborgerskaber. DF har sat uigenkaldeligt fingeraftryk på dansk lovgivning.
Velfærd for danskerne
DF adskiller sig fra højreblokken ved stærk velfærdsstøtte – men reserveret til danskerne. Forbedrede plejehjem, bekæmpelse af diskrimination af ældre og ærlig pension.
EU-skepsis
Målet er på sigt dansk exit fra EU. DF sidder i EP-gruppen Patrioter for Europa med Ungarns Fidesz og Østrig. "Mindre EU, mere Danmark."
Retspolitik
Hårdere straffe, styrket politi og udvisning af kriminelle udlændinge er klassiske DF-mærkesager.
Dyrevelfærd
DF er usædvanligt i højreblokken ved at have dyrevelfærd som fremtrædende mærkesag: bedre kår for produktionsdyr og stop for dårlige dyretransporter.
Både udlændingepolitikken og velfærdsprofilen er i vid udstrækning overtaget af andre partier – Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet og til dels De Konservative – hvilket gør det svært at finde et unikt politisk rum.
Skandalesager om EU-midler og interne uenigheder svækkede partiets troværdighed markant i perioden 2017–2022.